Tryk her og læs mere om:

Tryk her og læs mere om:

KENDETEGN VED BÆREDYGTIGT BYGGERI

Svanemærket har strenge krav til materialer, hvor der kigges på hele deres rejse fra produceringen og frem til deres anvendelse. Undervejs vurderer man produktions- og fragtmetoder ift. miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Hele processen for et produkt tages altså med i betragtning, og det gør det meget besværligt at få tildelt – og ikke mindst opretholde – Svanemærket.

Svanemærket holder øje med hele produktets rejse. Vi ved at en stor del af verdens miljøpåvirkning afhænger af, hvordan vi handler på kryds af tværs af kloden. Derfor har Svanemærket produkters rejse med i sin evaluering. Altså, er produktet oprindeligt blevet designet miljøvenligt? Hvor meget energi og hvor mange kemikalier er brugt i processen? Hvordan er produkterne emballeret på rejsen? Og kan materialerne genbruges igen bagefter?

Et svanemærket byggeri er kendetegnet ved:

  • Lavt energiforbrug
  • Godt indeklima
  • Skrappe kemikaliekrav
  • Strenge krav til bæredygtigt certificeret træ
  • Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart
  • God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele

Du kan læse mere om, hvad der kendetegner et svanemærket byggeri her.

ET GODT INDEKLIMA

Når du lejer en svanemærket bolig, ved du, at du flytter ind i et hjem med et godt indeklima. Svanemærket stiller blandt andet krav til ventilation og fugtsikring, hvilket minimerer de problemer, der ofte kan være i ældre boliger. Der er også krav til afgasning af skadelig kemi. Det giver en enorm tryghed som beboer at vide, at de ”usynlige” parametre i dit hjem er i orden.

FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED

Valget af en svanemærket bolig er også et spørgsmål om samvittighed. Der findes næsten ikke noget så miljøbelastende som at bygge huse, men med Svanemærket ved du, at bæredygtighed har været i fokus gennem hele byggeprocessen, og faktisk allerede i arkitekternes arbejde. Det betyder blandt andet, at eventuelt træ i husets konstruktion stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og er lovligt fældet.

SKRAPPE KEMIKALIEKRAV

De materialer og kemiske produkter, der er brugt til din svanemærkede bolig, lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer – det gælder alt fra maling og fugemasse til isolering og gulve. Denne del ved vi også, at de håndværkere, som arbejder med materialerne, sætter stor pris på.

SMART FOR DIN PENGEPUNG

Svanemærket stiller også strenge krav om at boligen skal være energieffektiv. Den skal være tæt og godt isoleret, men også små detaljer som de hårde hvidevarer skal udvælges med øje for et lavt energiforbrug. Dette minimerer boligens klimabelastning over mange , men det gavner også køberens eller lejerens energiforbrug – og dermed din pengepung.

STRENG KONTROL

Svanemærket har gennemgået det færdige byggeri, inden du flytter ind for at sikre, at proces, materialer og byggeri lever op til skrappe miljø- og kvalitetskrav. Selve byggearbejdet er også kontrolleret af en uvildig byggesagkyndig for at sikre høj kvalitet og minimere risikoen for klassiske byggefejl. Undervejs føres der logbog over de anvendte materialer, så man får et udførligt overblik over hvor de er placeret i bygningen. Dette giver en unik og fremtidig mulighed for at genbruge bygningsdele og materialer ved renovering og eventuel nedrivning. Det vil sige en helt ny måde at tænke cirkulær økonomi ind i moderne byggeri på.